Der er stor forskel på dine rettigheder som kunde, alt efter om du handler
hos en privat eller en forhandler.
Hos en forhandler er du beskyttet af købeloven og har eksempelvis en
to-årig reklamationsret samt mulighed for at få din sag behandlet
af Forbrugerklagenævnet, hvis din bil har kostet mellem 10.000 og 100.000
kr.
Når du handler hos en privat, har du ikke disse rettigheder og skal derfor
gennem domstolene, hvis du skal klage over købet.
Man skal derfor nøje overveje, om den besparelse, der kan være
ved køb hos en privat, opvejer de rettigheder, man mister.